Leela Mette · Clay Senerity
Skabt af ler,
formet af hænder,
båret af langsomhed.
VÆRKSTEDET
Nogle dage handler om fordybelse, dedikeret til det kunstneriske. Andre dage om at glasere, brænde, eller fotografere det færdige arbejde. Men det der giver mest er de dage, hvor jeg tillader mig selv at lege. Fokuseret, åben og uden at vide, hvad der venter i den anden ende.
Et værk er færdigt, når formen er i balance. Når det har den rigtige afslutning. Det behøves ikke at være perfekt, men kontrasterne mellem det smukke, det naturlige og materialet skal være i balance. Jeg lader gerne tingene stå uafsluttet, går rundt om dem, lader dem eksistere i det ubestemte — er det et fad, en vase eller en skulptur?
PROCESSEN
I Mols Bjerge, nede i den lille landsby Strands, bor og arbejder Leela Mette på Solhøjgård. “Naturen her på Mols er rå og uberørt, og man kan virkelig fornemme, hvor gammel vores klode er. Den energi sætter sig i mine værker.”
Havet er tæt på. Stilheden er nærværende. Og i laden, hvor brændeovnen tændes og musikken sættes på, opstår Clay Serenity - langsomt, intuitivt, meditativt.
"Det er hele fundamentet, både for roen og for at kunne tappe ind i langsomheden."
SKULPTURER
Mine værker er håndbyggede i et intuitivt og meditativt rum. Med taktile overflader og organiske former vækker de sanserne og tilfører rummet en særlig stemning og nærvær.
VASER
Hver vase er et lille landskab af struktur, udtryk og form. Skabt i hånden, der giver sit helt eget unikke udtryk til hver vase. Vaserne bærer spor af processen – af fingre, vand, tid.
KAFFEKOPPER & MÆLKEKANDER
Alle mine kopper er håndbyggede og lavet til langsomme morgener, varme hænder og små pauser i dagen. De fås i 3 størrelser. Alle kopper og mælkekander tåler maskinopvask.
FADE
Fadene er skabt i en balance mellem det praktiske og det poetiske. De fungerer som serveringsfade, dekoration eller stilleben – alt efter hvad dit hjem kalder på.
LYSESTAGER
Lysestager håndbyggede og unikke, hver med sit eget levende udtryk. De er inspireret af naturens ujævnheder og stille former.





